Henri Etienne-Martin: Le grand couple (8)
Etienne-Martin blev født i Loriol-sur-Drôme i Frankrig. Han studerede kunst i Lyon, hvor han mødte forfatter og galleriejer, Marcel Michaud. I 1934 kom han til Paris. I 1944 begyndte han at arbejde med store træskulpturer, der minder om den opstillede bronzefigur. Skulpturen er 2,10 m høj. Bredden er 0,52 m, og soklen er 0,37 m høj. I 1947 mødte han i Paris den græsk-armenske mystiker G. I. Gurdjieff og deltog i dennes taoistisk inspirerede bevægelse, Den fjerde Vej, gennem 10 år. Han har haft forskellige perioder med vekslende tilgange til skulpturer, hvor han har benyttet sig af materialer som træ, bronze, snor, gips og tekstiler. Hans kunstværker udforsker symmetrien og religiøs symbolik - der kan drage paralleller til totempæle.
Centre Pompidou
Flere af hans værker er udstillet på Centre Pompidou i Paris, og han er repræsenteret i store museer verden over. Etienne-Martin arbejdede med abstraktioner over sammensmeltede menneskekroppe - her i en elskovsudgave. Skulpturen er en af de ældste i parken.